Vi' på vej'n igen...

Hej!

Så er vi lige kommet tilbage fra vores østtur for 4 timer siden. Tidligt lørdag morgen kørte vi til Dire Dawa, som er landets næst største by. Addis Abeba har 5 mio indbyggere, Dire Dawa kun 120.000, så forskellen er stor alligevel. Turen varede små 10 timer, men tiden gik overraskende hurtigt for der var så meget smukt at se på mens vi kørte. Vi kørte i bjerge det meste af tiden, og det var så ufatteligt smukt nu efter regntiden hvor det meste er grønt og frodigt. Det var lidt sjovt at køre på den vej. Vejen var rigtig god og asfalteret hele tiden, men vejene her tilhører ikke kun bilerne. I vejkanten - og indimellem på vejen - går der masser af mennesker, æsler, får, geder og dromedarer. Så det nytter ikke noget at have ejerfornemmelser over asfalten bare fordi man er i bil. Næ, man må pænt stoppe op hver gang der er 15 får eller en dromedar karavane der skal krydse vejen. Indimellem ser man et menneske der går helt alene midt ude i ingenting! Langt fra nogle byer, selv de mindste små. Det får en til at overveje hvor længe de mon har gået, og hvor de er på vej hen. Endnu mere er det anledning til undren, når man ser en mand løbe langt væk fra alting. - Hvad har han så travlt med?! Hvad skal han dog nå?! Men til DIre Dawa kom vi da endelig engang lørdag eftermiddag, fandt det hus vi havde lånt af nogle missionærer der var ude af byen, og der slappede vi af resten af aftenen.

Søndag kørte vi til Harrar, som er en meget muslimsk præget by en times kørsel fra Dire Dawa. Der fandt vi en guide, eller han fandt os og så viste han os rundt i byen hele formidagen og lidt til. Han var fin, og vi kom sandelig rundt omkring. Der er 90 moskeer i byen (den største koncentration af moskeer i nogen by i verden), et grøntsagsmarked, huset hvor Haile Selassie (etiopiens sidste kejser) voksede op, en bymur fra 1500-tallet og så er der en fin stemning der. En helt anderledes by end Addis. Begge gode, men meget forskellige.
Mandag blev vi i Dire Dawa, og tog på markeder først på dagen. Om eftermiddagen kørte vi ud for at se om vi kunne se hvad oversvømmelserne for en måneds tid siden havde gjort ved byen. Vi så floden, som nu er helt indtørret, og spurgte os frem til hvor den havde gået til, da den var som højest. Vi kom aldrig ud til de teltlejre, hvor der efter sigende bor flere tusinde mennesker, gjort hjemløse af oversvømmelsen. Det er de fattigste kvarterer, som var blevet hårdest ramt af vandet.Det er svært at forstå at de som næsten intet har, skal have taget det lille de har. Vi så lidt af det samme den aller første lørdag vi var her i Addis, hvor vi tog med fam. Knudsen på tur til Wonji, som også var ramt af oversvømmelse. Der var der 1000 mennesker, der nu boede på den lokale skole, med mange familier i hvert klasselokale, og resten pakket sammen i telte udenfor. Det er specielt at se at det sted der for under to måneder siden har ødelagt så meget med masser af vand, nu bare er tørt tørt tørt.

Vi har haft en rigtig dejlig tur. Det er lidt sjovt at komme nogle hundrede kilometer væk fra Addis, og se hvor anderledes der så ser ud. Øst for Addis går kvinderne meget mere farvestrålende klædt, og det lyser så fint op i landskabet.

Åbenbart er vi stadig ikke afskrækkede af at køre langt, for imorgen tidlig (vi kører kl 06.00) tager vi af sted igen. Denne gang går turen til Bale Mountains Nationalpark, Dodola og Awasa. Vi er tilbage på søndag aften.

Jeg tænker meget på jer derhjemme! Held og lykke med det I står med nu! - Glæder mig over at høre...