Nord, lexo, og hverdage

Blog, 12.03.2007
Så er det igen blogtid. - Jeg er jo ved at blive helt god til at få skrevet! Men det er vel også sjovt at have når jeg kommer hjem. Jeg får nemlig ikke, på trods af at jeg gerne ville, ført dagbog.
Sidst var vi i Bahir Dar, og havde rekreativ dag på Ghion Hotel. Det var tiltrængt! Stakkels Ane skulle komme sig over en omgang amøber, som vi købte nogle piller for. De smagte vist ganske forfærdeligt, men de hjalp. Så det var trist den dag for hende, men ellers var det ikke noget der gjorde stor forskel i turen.
Hvorom alting er: Senere på mandagen måtte vi ned til busstationen for at forhøre os lidt om transport hjem til Addis om torsdagen. Der mødte vi en gut, Thomas, som vi så mødte igen senere (han havde set os fra en bil, og var hoppet ud for at sige hej). Det viste sig, at han var opvokset i Tis Abbay, som er den landsby, der ligger ganske tæt ved Blue Nile Falls, hvor vi havde tænkt os at tage ud dagen efter. Sjovt nok skulle han ud og besøge sin fætter derude om tirsdagen. Vi spurgte om vi måtte tage med (så vi i det mindste kom med den rigtige bus), og den var fin med ham. Så tirsdag kom han og hentede os ved hotellet, og vi tog afsted. Det var lidt specielt, for vi kendte ham jo lige knap nok, og vi vidste ikke om han var en good guy, eller en bad guy som bare ville snyde os. Han tog os med ud på den vandretur, der fører ned til vandfaldet (fantastisk, selvom det ikke er regntid og der er en dæmning, der tager det meste af vandet. Bare at være helt tæt på og mærke vandfaldets spray...ahh!), og videre hen til en båd, der skulle krydse Nilen og så tilbage til landsbyen. Da vi var der tilbage, var det tid til at besøge familien, og vi blev inviteret på kaffeceremoni sammen med Thomas, hans bedstemor og alle hans venner. Virkelig specielt, men hyggeligt nok.
Tilbage i Bahir Dar var det tid til et bad, o så mødtes vi med vores nye ven igen bagefter (han havde jo vist sig at være troværdig nok). Han tog os med ud til et lokalt sted, hvor folk kommer for at hænge ud, læse lektier (Bahir Dar er en rigtig universitetsby), og drikke en Ambo. Det var et vildt fedt sted. - Nærmest en slags stor træ-sivhytte, som hang ud over Nilen. Så når man kiggede gennem gulvet, så man bare vandet!! Så fedt og fredfyldt. De sagde at der nogle gange er flodheste der, men da de mest kommer op om aftenen så vi ingen desværre. Mens vi sad der, ringede Fasil (en etiopisk ven, som læser i Bahir Dar. vi havde lige været i Lalibela med ham), og han var lige ankommet til Bahir Dar for at registrere sig til uni. Så han mødte os derude.
Aftenen gik med lækker middag, traditionel etiopisk dans - yes yes, Ane og jeg var også på!! Det var virkelig virkelig skægt, men vi lå så langt fra de andre, der var vildt gode til det!! Man skal passe på med at danse etiopisk med 4 etiopere (ja, vi havde mødtes med nogle flere... broren til en vi kender herfra Addis, og dennes ven). De er jo vildt gode!!! Jeg har på fornemmelsen, at de har nogle andre muskler end jeg har. Uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg bare ikke få min krop til det, som de gør. Jeg har prøvet at stå foran spejlet og virkelig koncentrere mig om at få brystmuskelgrupperne (hedder de det?) og skuldrene til at gøre som jeg vil, men jeg kan ikke. Det bevæger sig slet ikke. Det er løgn det der med, at hjernen bare automatisk giver signal til kroppen, om hvad den skal gøre!!!
Til sidst endte vi på byens mindste diskotek. Lidt en sjov oplevelse, da der nærmest ikke var nogle piger der. Bare en masse drenge, der var ude for at have det sjovt. Og så er det sjovt nok at have danset reggae, Bob Marley, i netop Etiopien med rastafarierne...
Onsdag tog vi på boat trip på Lake Tana, Etiopiens største sø, sammen med Fasil. Der er om mod 40 klostre placeret i (på øer altså) og omkring Tana. Man siger at Pagtens Ark har været i en af disse klostre... me det er jo alt sammen meget hemmeligt, hvor den er. Nu siger nogle at den er i Axum. Vi tog rundt til en par klostre, og sejlede hen og så Nilens udspring. Sejt nok!! Flotte og interessante klostre, og sjovt at se hvor verdens længste flod (er det ikke det den er?) har sit udspring. Jeg vidste ikke tidligere, at det var i Etiopien. Og så var det bar lækkert, at se så meget vand. Vi er jo vant til det hjemmefra, men der er ikke vildt meget vand at se på i Addis. Og så er Tana bare så stor, at man fra den ene ende ikke kan se den anden. Det giver lidt den der hav-fornemmelse.
Torsdag var afrejsedag. Vi havde på et hotel bestilt en minibus mod Addis, der skulle hente os ved hotellet kl. 06. Gutten i receptionen havde desværre lavet et fejl, så der kom ingen bus. Vi kom istedet med en Landcruiser kl. 08. Det var jo vældig komfortabelt, men manden kørte så helt utroligt langsomt!! Mi tålmodighed rækker bare ikke til den slags, når jeg ved at jeg selv kunne have gjort det lidt hurtigere. Vi skulle have været i Addis kl. 16, men kom først ind i byen kl. 20.30. Så var jeg bare utrolig træt af at køre i bil!! Men det var så fantastisk at køre hen over en bakketop, og så se alle lysene fra Addis dernede. Home sweet home!
Ja, det er dejligt at være tilbage fra ferie, selvom det nu også var skønt at være afsted. Der er en tid til det hele.
Siden vi kom tilbage torsdg aften, har er været nok at lave. Fredag var jo arbejdsdag, og så en smut i træningscenter... skøønt! Fredag aften lavede Mies klasse og klassen over musical på Bingham. Åh, hvor var de søde og gode!! Man kender jo børnene lidt når vi har været derude så meget, hvilket gjorde det desto mere sjovt for os! Og så var Mie bare den stolte lille diva. Bagefter stod den på jazz og dans på Harlem Jazz. Dejligt at være ude.
Lørdag skulle vi til Lexo, etiopisk begravelse, hos en pædagog fra børnehaven, som var død af den nyresygdom. Jeg arbejde sammen med hende i efteråret, o hun var nok lidt min yndlings. Derfor er det ret trist. Men dog en fin oplevelse at være med til noget af begravelsen, hvor der dukker så mange mennesker op!!
Det har været V-day her i Addis. Sådan en kvindedag, I ved. I anledning af de blev der opført "Vagina Monologues" i en biograf/teatersal. Det var nu noget interessant. En sjov oplevelse. Nogle monologer gik ret dybt ind, en kvinde fra Afganistan f.eks. der fortæller om masser og masser af voldtægter under krigstid, og hvad det gjorde ved hende som kvinde... Ellers mange sjove og pudige fortællinger. Men ikke just det man er vant til at høre om i så lang tid.
Øj, det blev en lang en!! Sorry! Men I kan jo bare lade være med at læse det hele, hvis I ikke gider.
Nu skal jeg lave noget frokost til Ane og mig. mmmm...
Vi skrives ved!