Meskel, børnehave og andre gode sager

Der sker så meget hernede, og jeg er vist ikke så god til at opdatere ofte nok. Men her er lige lidt update...

Tirsdag aften var det Meskel fejring. Meskel betyder kors, og det man fejrer i den ortodokse kirke er, at man siger man har fundet en stump af Jesu kors. Jep, intet mindre. Man gravede i et halvt år, og så fandt man et stykke træ, som er Jesu kors.
Fejringen foregik på Meskel Square (hvor ellers?!) med mange mange mennesker som tilskuere, og nærmest ligeså mange, der var med i optogene. Masser af præster og kor der gik rundt i parader, og til sidst en stor pyntet vogn med præster i. Der gik noget tid med at nogen sagde noget på amharisk i en mikrofon, der var et orkester og patriarken var der, og i slutningen af det hele tændte de et kæmpestort bål af græs.

Det var sjovt nok at være med til, men ikke just den vilde fest jeg havde troet det ville være. Da vi gik hjem så vi vognen med præsterne køre rundt i gaderne. Præsterne hoppede og sang så meget at det mere lignede en dansk studentervogn end en form for ortodoks hellig fejring. Lidt dramatisk blev det da også, da vi fandt ud af at der var stenkaste-kampe den vej vi skulle have gået hjem ad, så vi vendte om og mærkede ikke synderlig meget til det.

På lørdag rejser jeg på ferie med 4 andre volontører og en missonær. Først går turen til Dire Dawa og Harrar fra lørdag til tirsdag. Og bagefter fra onsdag til søndag skal vi 5 volontører til Bale, som er en nationalpark.

Ellers kan jeg fortælle at jeg for øjeblikket, når jeg vel at mærke ikke er hos Eleni (pigen vi genoptæner) eller på Bereket (børnehjemmet hvor vi underviser), får tiden til at gå med at dekorere en børnehave. Idag og imorgen maler vi stjernehimmel på væggene i de rum hvor de sover. Og i det store rum, hvor de leger, skal vi lave et hav-tema med hajer, fisk og søstjerner. Det er ret hyggeligt for det meste. Men også ret spændende at se hvad det bliver til, da ingen af os har prøvet det før. Jeg tror nu faktisk at det bliver rigtig godt!

En sidste ting, som er en glædelig nyhed, er at solen er ved at komme mere og mere frem. Regntiden er næsten slut - omend en af børnene på Bereket forudsagde at det kommer til at regne d. 30. sept. Hvordan han ved det, kan jeg ikke udtale mig om. Og lad os nu se om det virkelig holder. Men det er dejligt at mærke at solen faktisk skinner i Afrika, ligesom jeg altid har lært. Så er verden ikke helt på et skråplan længere.

Alt godt til jer! Jeg savner jer venner og familie!

3 uger i Addis

Så har jeg været 3 uger i Addis. Faktisk først om 2 timer, men det er ret tæt på. Jeg har ikke kunnet logge på min blog før nu, men jeg håber at det kan blive ved at virke for fremtiden.

Her er anderledes. Det i sig selv er ikke så overraskende, men det overrasker lidt hvilke ting der er anderledes.
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke havde behøvet at pakke så meget, da man kan få fat i det meste hernede. Det jeg dog skulle have pakket mere af, er varmt tøj. Afrika er ikke altid varmt!! Jeg føler mig nærmest lidt snydt, for jeg har gennem hele min skoletid fået at vide at der altid er varmt i Afrika. De første 3 uger har jeg brugt på at gå rundt og fryse, og først i disse dage er varmen begyndt at kigge lidt frem. Idag har det været rigtig varmt til formiddag og aftnen har været behageligt kølig. Det er sådan det skal være!

Idag var Anne Mette, Nicolai og jeg været ude og købe maling. Pepsi-blå farve til nogle tremmesenge der skal males i en børnehave. Det er en sjov process. Først "bestiller" man malingen og får 5 kopier af kvitteringen. Jeg undrede mig over hvad vi skulle med 5 kvitteringer! Men dem skulle vi hurtigt komme af med viste det sig. Damen man skulle betale hos skulle have en, der hvor man fik den udleveret skulle have to, og en eller anden tilføldig vagt man mødte på vejen skulle have en. Til sidst havde vi bare vores ene liter blå maling og en enkelt kvittering. Hvorfor det skal være så omstændigt at købe en enkelt liter maling, er mig stadig en gåde - ligesom så mange andre ting her. Men det er jo en oplvelse hver gang.

Vi tre volontører overvejer snart at skifte navne. Folk på gaden kalder hele tiden på os, men bruger aldrig de rigtige navne! Det bliver måske sådan at den ene kommer til at hedde "money money", den anden "ju ju" (you you) og den sidste "foreng'" (fremmed/udlænding). Det er luidt frustrerende når nu man ikke selv føler sig så ny i byen mere, at alligevel hele tiden blive mindet om hvor anderledes man er. De ser hvide mennesker som en slags enarmede tyveknægte, som man bare kan hive i armen og så vælter der penge ud. Jeg ved ikke om man helt vænner sig til det, eller om man finder den "rigtige" måde at tackle det på i løbet af tre måneder. Det må tiden jo vise, men jeg har mine tvivl.

Jeg vil løbende forsøge at skrive opdateringer her på min "dagbog".

Vi høres ved!