Doping, hjemkomst og tyveri...
Faktisk er det en uge siden den er skrevet. Men den kommer først på nu. Vi har det godt.
Blog d. 21.03.2007
Hvis I ser på ovenstående dato, kan I se, at der er under en måned til vi rejser fra Etiopien. Nå ja, jeg ved ikke om jeg har skrevet det tidligere, men vi har forlænget. Så nu bliver vi i Etiopien – udover vores påskeferie til Djibouti – til d. 15. april. Det giver lidt kortere tid at rejse i, men vi er så glade for at være her, så det giver god mening at blive lidt endnu. Desuden er der nogle arbejdsting, der skal nås inden vi rejser, og det når vi nok ikke inden påske.
Lige angående arbejde, har jeg mandag og tirsdag haft et lidt sjovt et. Jeg har nemlig været ude og lave dopingtests på 10 af Etiopiens bedste løbere. Dvs. nogle af verdens aller bedste løbere!
Det kommer sig af, at det var en engelsk doping official, der skulle lave de her tests, men han havde brug for en kvindelig assistent. Det blev mig og Ane (men Ane blev igen syg med amøber om mandagen, stakkel!! – så det blev egentlig bare mig). Det min rolle var, var at gå med de kvindelige løbere på toilettet for at lave den her urinprøve. Simpelthen se, at det gik ordentligt for sig, og at det faktisk kom fra dem.
Vi startede mandag morgen – det skal jo være uventet at vi kommer – kl. 06 med at køre derop hvor mange løbere træner. Der fandt vi først Haile Gebre Selassie som var lige på vej ud for at løbe en maraton – tænk de gør det hver dag! Løber to timer om morgenen, og så en time om eftermiddagen. Det er vel op mod 60 km. om dagen!! Gebre Selassie er vel ham, der er mest kendt.
Men ellers kan nævnes: Meseret Defar, Bekele Kenenissa (men ham mødte jeg ikke), Gebre-
Egzierbiher, Tirunesh et-eller-andet… Jeg ved jo intet om den slags. Men det kan være jeg skal sætte mig lidt ind i det nu…
Det var en sjov, eller nærmere pudsig oplevelse. Egentlig var et bare en masse masse venten, og køren rundt for at finde dem hvor de nu end var. Så de her 10 mennesker tog fra kl. 06-21 mandag, og fra 06-15 dagen efter. Lange dage, men så har man prøvet det med. Skægt.
Lige kort update i vores planer. Påsken over tager vi til Djibouti, hvis alt gå i orden med visum osv. Vi kommer hjem omkring d. 9. og er så her indtil d. 15. hvor vi tager videre til enten Kenya eller Tanzania. Vi slutter af med en uges til på Zanzibar, og så kommer vi hjem omkring d. 2. maj er planen. Men vi har ikke købt eller ændret nogen flybilletter endnu, så vi så se hvordan det kommer til at gå.
I skal lige have dagens sjove oplevelse med. Bi var ude at købe maling, på den fabrik med de mange kvitteringer, og der hvor man kan komme helt i tvivl om nogen rent faktisk ved noget om maling. Ved siden af gik jeg ind i en butik for at købe pensler. Der var pensler med rødt skaft og pensler med træfarvet skaft. Jeg ville have en rød. Men hurtigt kom der en dame hen til mig og sagde, at det kunne jeg ikke, for de havde ikke en pris, men at jeg kunne købe den trævarvede i stedet. Jeg måtte dog lige få redt trådene ud og se om jeg havde forstået det rigtigt, at jeg ikke kunne købe den røde fordi den ikke have en pris. Dens stod i butikken, men kunne ikke købes, fordi den ikke havde en pris. Det var den samme slags og str. som den træfarvede, men man kunne ikke købe den røde, fordi den ikke havde en pris. – Yes. Det viste sig, at det var helt rigtigt forstået. Så jeg kom hjem med træfarvede pensler – for de har en pris. Ikke alt kan købes for penge – ikke alt har en pris.
Nok for nu. Vi skrives ved.
Nu fik jeg ikke denne posted da jeg ville. Så nu kommer der 2 bonusoplysninger med.
1. Vi kommer hjem d. 1. maj kl. 21.55
2. Vi havde en underlig aften i går. Anes taske blev stjålet ud af hånden på hende, så vi mistede telefon, bilnøgler, visakort osv. Ikke godt. Vi har fået nøglerne igen, men ellers intet nyt. Det var bare en lang og dum aften, og Ane blev selvfølgelig ret forskrækket. Men det er fint nu, bortset fra de ting vi har mistet. – Det mærkeligste var at jeg snakkede med tyven, da vi rignede op til vores telefon. Og han havde den frækhed at sige at der ikke var så mange penge i pungen. Der var 600birr!! Hvordan kan man brokke sig over penge man har stjålet!!!???!!
0 Comments:
Post a Comment
<< Home