Så er det tid til endnu en blog. Status er lige nu, at jeg ligger i sengen med feber. Det begyndte at komme den sidste aften i Djibouti, og igår aftes havde jeg et ikke godt! Lige nu er jeg et sted midt imellem, og håber at en dag i sengen kan kurere det helt. Jeg er bare så tøset når det gælder feber. Den mindste smule, og så kan jeg ingenting. Det tager al energi fra mig!
Men så kan jeg jo bruge tiden kontsruktivt og skrive alle oplevelserne fra Djibouti. Ane og jeg har snakket om, at der er så mange, så man kan bare blive ved at at sige "og så... er det ikke vildt?!". Needless to say: Vi havde en kanon tur! - Men også en kanonvarm tur. Djobouti er steghed. De siger, at man skal ikke tage på ferie der efter midten af april. Så vi nåede det lige. Om sommeren er landet næsten tomt, siger de. Alle flygter fra varmen.
Ane, James (en amerikansk ven) og jeg blev ramt af den fugtige varme da vi landede mandag aften. Som at ramme en mur! Vi havde fået kontakt med en kvinde, der bor i Djibouti Town, gennem en fælles ven her fra Addis. Hun havde sendt to af hendes to studerende ud for at hente os, og indlogere os på det hotel hun havd booket til os. Bagefter tog vi med dem ud og spiste shawarma, og drak friskpresset juice. - Æble/melon, citron/appelsin... hvad end man ville have. En helt fantastisk velkomst til et nyt land!!
Tirsdag lejede vi en bil, og kørte langs bugten til en lille (alt i Djibouti er småt) by, Tadjoura. På vejen gjorde vi to stop. Den ene ved Lac Assal (kom så, I der kan fransk - Djibouti var fransk koloni indtil 1969, mener jeg), som er en saltsø. Det ser ud som om man står i et snelandskab. Hele stranden er af salt. Vanvittigt. Det andet stop var ved en vulkan, som siidst var i udbrud i 1978. Landskabet omkring er tørt, bart, sort, trist og alligevel på en eller anden måde lidt fascinerende. Vi gik et sidste stykke op på vulkanen, hvor der var et blæsevejr, som jeg sjældent har oplvet det før. Dr var gange, hvor jeg virkelig var bange for at blæse ned i vulkanen. Nær ved vulkanen er der et sted, hvor man kan se en stor revne i jorden. Det er der hvor den asiatiske og den afrikanske kontinentplade mødes. Så der stod vi men en fod på hver.
Vi kørte videre til Tadjoura, fandt en båd der ville sejle os ud til "sablé blanc" (skulle betyde noget med hvidt sand), hvor vi overnattede under åben himmel på stranden. Det var mørkt da vi nåede frem, så først næsten morgen, da vi stod ud af vores sandede soveposer, kunne vi se vores miniparadis rigtigt. Det var turkisblåt vand!!!
Vi brugte fomiddagen på at snorkle og se det koralrev, der var lige ud fra stranden. Smukt. Jeg har aldrig snorklet før. Det er jo en helt anden verden dernde under vandet. Lige over middag kom båden igen og hentede os, og det var tid til at køre tilbage til Djibouti Town og aflevere bilen. Om aftenen gik vi runt og mærkede stemningen lidt i byen. Det er en speciel blanding af folk, sprog og kulturer i Djibouti. Fransk fra kolonitiden og fra de mange franske soldater der stadig er der, arabisk, somali, afar, og du finder også nogle etiopere der. Tilsyneladende går det ret godt med de mange forskellige slags folk, men under overfladen er det vist ikke helt så harmonisk.
Den næste dag havde vi flere ting vi gerne ville. Men både sandsurfing i ørkenen og skydiving kunne ikke lade sig gøre. Der er så godt som ingen turister i Djibouti, så der er ikke så mange af den slags turisttilbud. Istedet tog vi ud og fiskede. Og det var bestemt ikke dårligt. Ane og jeg havde nok ikke gjort det, havde vi bare været os. Men James er vist lidt til fiskeri og jagt, så den var vi med på. Vi gik om morgenen ned på fiskelejet og fik fat i en båd. De sagde t de have fiskeudstyr, så det var bare at tage afsted. Det viste sig, at fiskeudstyret ikke var andet en en line med en krog på enden. Alligevel fangede vi masser af fisk. Halvdele var for små og måtte ud igen. Men faktisk så fangede jeg dagens eneste rigtig store fisk. En King Fish, hvis det siger nogen noget som helst. Jeg må dog være ærlig og indrømme, at det ikke var helt mig der hev den ind, men vores pilot (som de kalde ham der sejlede båden), da mine fingre nærmest var blevet kappet af af linen da fisken bed fast. Vi sejlede ind på en strand på en ø med hvidt sand, og turkisblåt vand, hvor piloten tændte op og stegte fisken . Frokost. Jo, fiskedagen var virkelig et hit. Jeg begynder at se hvorfor nogle mænd kan gå rundt og prale, hvis de har fanget en stor fisk.
Eftermiddagen stod på bowling - jeg er elendig! Så der er ikke meget mere at sige om det... Jeg prøvede ellers på det der med, at det ene ben skal bag det andet, man skal lave lidt tilløb (hedder det det i bowling jargon?), og så skal bowlingkuglen rimelig lige hen ad banen. Ingen af delene lykkedes mig særlig godt.
Om aftenen gik vi igen lidt rundt i byen, og endte ige ved nogle mænd, der spiller boule hver aften. De var virkelig gode. James fik lov til at være med, og klarede det vist ret godt. De var så søde ved ham, og klappede vildt meget når han gjorde noget godt, og bar over med ham, når det ikke var så godt. Under denne meget spændende boulekamp, fik jeg mig en god snak med en mand om ligestilling, ægteskab osv. På et tidspunkt satte han sig helt hen tæt på mig, a jeg åbenbart havde sagt noget helt vanvittigt om, at hvis vi var gift, ville jeg ikke være tilfreds med at han gik ud hver eneste aften og spillede boule indtil kl.03 om natten. Næ, så ville jeg også have lov til at gå ud og drikke kaffe med en veninde indimellem. Men den slags snak var han ikke så vild med at alle de andre skulle høre... En virkelig hyggelig og interessant snak med en meget venlig og glad mand. Han lovede mig i øvrigt, at hvis jeg blev boende i Djibouti i 10 år, ville jeg få den samme hudfarve som ham. Så det kan være jeg overvejer det til næste vinter, når jeg igen er blevet danskerbleg.
Uh, det nærmer sig en længere historie det her. Jeg skal prøve, sikkert forgæves, at fatte mig i korthed fra nu af.
Fredag sagde vi farvel til James, som sklle til Addis for en baskeballkamp. Ane og jeg tog til en strand, som vi havehørt skulle være stille og rolig. Det viste sig at vi var de eneste to hvide der var der, og i øvrigt også de eneste to i bikini. To hvide piger i bikini lyser op mellem 200 djiboutianere, uanset hvor lav profil man prøver på at holde. Vi blev i et par timer, før vi igen tog hjem til AC'eren på hotellet. Vi skulle lige nå et bad også inden vi skulle til langfredagsgudstjeneste på den amerikanske militærbase. Gudstjenesten var virkelig ikke noget særligt. Lidt for amerikansk til min smag, men det var sjovt nok at prøve at være på en militærbase. Al den sikkerhed der er for at komme ind, Men vi fik sådan nogle grønne badges, som betød, at vi måtte gå rundt derinde uden soldatereskorte. Ikke at vi brugte det til at vandre rundt på basen, men vi kunne have gjort det, og det var spændning nok for mig. Men jeg må sige, at en aften på en base er nok for mig. Det ser ikke vildt interessant ud at være der.
Lørdag blev vi inviteret ud på en bådtur til en ø - igen det fntastiske vand, der er rent, klart, (salt), og blåt! Der brugte vi det meste af dagen på at slappe af, snorkle, slappe af - nåja, Ane og et par af de andre bevægede sig ud på en gåtur, der blev til af en eventyrtur istedet. På vejen hjem i båden fik vi lov til at se delfiner! Masser af dem! Helt helt fantastisk!! Det var virkelig en ekstra bonus.
Igår, søndag, var det så tid til at komme hjem. Det er godt at være tilbage i Addis. Nu får vi så 3 mdr. visum igen. De andet var åbenbart bare et single entry visa, så vi kunne ikke rejse ud af landet og ind igen på det. Det vidste vi bare ikke. Så vi stod i lufthavnen uden visum, uden penge til at købe et... ups! Men de har vores pas, så vi fik lov til at slippe igennem. Nu skal vi bare hente det snart.
Mere end nok om Djibouti!! Det var en god tur, og det er godt at ve hjemme igen. Nu er der kun en uge til vi skal afsted igen. Gad vide hvordan det skal gå.
Mens vi har været væk, er Sara og Sofie, to veninder hjemmefra, kommet ned som volontører. De er i Awasa, så vi håber virkelig at det kan lde sig gøre at se dem inden vi skal afsted. Måske kommer de op et par dage i løbet af ugen. Det ville jo være fantastisk.
Vi skrives ved!! Kærlig hilsen Sara
I melder om forår derhjemme. Nyd det! Glæder mig til at komme hjem til det!
