Habesha dans

Lidt om dagen idag.

Først ud på Mekanissa - den del af byen, hvor jeg arbejder mest - og gøre det sidste færdigt i børnehaven. Nu er det klart. Og det er bare blevet så fint - hvis vi i al ydmyghed selv skal sige det! Pædagogerne på stedet, lader også til at kunne lide det. Så nu skal der bare lidt styr på hvordan man kører en børnehave og så er alt nærmest perfekt! AnneMette og jeg skal vist snart derud som en slags pædagogmedhjælpere. Der skal vi hjælpe med at få lidt struktur på hverdagen. Lære børnene at spise ved et bord, "lære" dem at tegne og at lege. Pædagogerne skal indføres lidt i at lave noget med børnene, lege osv. Og både børn og voksne kunne godt trænge lidt til at lære hvordan man rydder op efter sig!! Det er vist lidt det der skal ske, nu hvor vi er færdige med dekorationsdelen.

I aften har vi været ude at spise. Nogle nordmænd, nogle etiopere og et par danskere... God blanding. Vi tog på et sted, Fasika, hvor de kun serverer injerra. Den bedste injerra jeg har fået indtil videre! Men tænk, alligevel er var det ikke injerraen der var den bedste del! Det var musikken og dansen!
Der var rigtig traditionel etiopisk musik, på "rigtige " instrumenter, og så var der fire dansere, der virkelig kunne danse. Utroligt at se dem bevæge sig. De har totalt kropskontrol og så ryster alt på dem - på samme tid! Imponerende!!
De ryster med skuldrene på en mådejeg aldrig før har set. Og hovedet!! - Det kører rundt, så jeg er helt foundret over det bliver siddende! Fascinerende - men ikke altid kønt!

Imorgen skal vi til Eleni. Pigen med genoptræningen. Og bagefter skal vi skrive alle de kvinder der er tilknyttet My Sisters ind i et system på computeren. Det tager lang tid. Men det skal jo gøres!

Håber I har det godt i det danske efterårsvejr. Her bliver det bare varmere og varmere med tiden... Passer mig fint!

Take care!

Jeg bliver her!!

Hej!

Så er jeg kommet godt hjem fra ferier og hverdagen er begyndt igen. Det er lidt sjovt at have en hverdag her. Den sniger sig lige så stille ind uden man bemærker det. Ligepludselig opdager man at man finder bedre og bedre rundt, at man møder folk på gaden (nogengange ihvertfald) som man kender, og man hører sig selv bruge ordet "plejer" mere og mere.
Det er lidt sjovt, og føles egentlig ret godt. Det er også en af grundene til at jeg har forlænget med 3 måneder. Så tidsplanen ser ud som følgende.

1. Jeg kommer hjem til København d. 29. nov.
2. Jeg rejser til Etiopien igen midt i december og bliver der i 3 måneder.
3. Hvis det kan lade sig gøre, rejser jeg lidt rundt i nogle andre lande inden turen igen går til Danmark. Det, der skal til før det lader sig gøre, er en eller flere at rejse med. Så det må jeg jo se på efterhånden...

Alt i alt er jeg glad for min beslutning og tror at jeg kan blive ved at trives her lidt endnu. Flere af opgaverne skal fortsætte. Bl.a engelsk undervisning på Bereket, genoptræning med Eleni og så er der lidt forskelligt udover det. Det er ikke helt fastlagt endnu.

Idag, halvanden måned efter vi er kommet, har jeg været på Mercato. De siger at det er Afrikas (måskae bare Østafrikas) største udendørs marked. Det tror jeg gerne. Det er enormt! Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været der. De prøver jo at fuppe en godt og grundigt. Jeg fandt en ting, som han ville have 120 birr for. Jeg fik det ned på 50, og synes så selv at jeg havde gjort det ret godt. To boder længere henne fandt jeg prøcis dn samme ting, hvor startprisen var 35. Så selvom jeg havde fået det ret langt ned, havde han jo stadig taget røven på mig. Jeg mødte ham senere igen, hvor han ville vise mig flere ting, men så fik jeg skældt ham lidt ud istedet. At ham gad jeg ikke handle med, når han havde fuppet mig sådan!
Da jeg fortalt det til Hirot, som er en etioper, som Lene (gift med Kenneth, begge DEM-volontører) arbejder sammen med og som var med os på Mercato, grinede hun bare lidt af mig.

Lidt hurtig info, om de ting der sker:
Børnehaven vi dekorerer er ved at være færdig. Vi har købt en juicepresser på Mercato - så friskpresset appelsinjuice når an ønsker det. I aften skal vi have rigtig dansk aften os 5 volontører, med bøf, katrofler og brun sovs. Der har været Addisløb idag, hvor børnene på Den Norske Skole løber penge ind til et børnehjem vha. sponsorpenge pr runde (sidste år løb de tilsammen 42.000 birr ind).

Uh, ja lige en sidste lille ting. Igår var vi danskere til fest/coctailparty på hos den danske ambassadør. Anledningen var, at det er blevet besluttet at den danske ambassade i Addis skal være permanent. Vi var der bare en lille time før vi kørte hjem, men det var også nok til at få et godt glas vin, lidt pindemadder og så set huset, som er helt vildt lækkert! Det var jo ikke noget vildt, men alligevel sjovt nok at have oplevet.

Alt for nu. Pas godt på jer selv!!

Vi' på vej'n igen...

Hej!

Så er vi lige kommet tilbage fra vores østtur for 4 timer siden. Tidligt lørdag morgen kørte vi til Dire Dawa, som er landets næst største by. Addis Abeba har 5 mio indbyggere, Dire Dawa kun 120.000, så forskellen er stor alligevel. Turen varede små 10 timer, men tiden gik overraskende hurtigt for der var så meget smukt at se på mens vi kørte. Vi kørte i bjerge det meste af tiden, og det var så ufatteligt smukt nu efter regntiden hvor det meste er grønt og frodigt. Det var lidt sjovt at køre på den vej. Vejen var rigtig god og asfalteret hele tiden, men vejene her tilhører ikke kun bilerne. I vejkanten - og indimellem på vejen - går der masser af mennesker, æsler, får, geder og dromedarer. Så det nytter ikke noget at have ejerfornemmelser over asfalten bare fordi man er i bil. Næ, man må pænt stoppe op hver gang der er 15 får eller en dromedar karavane der skal krydse vejen. Indimellem ser man et menneske der går helt alene midt ude i ingenting! Langt fra nogle byer, selv de mindste små. Det får en til at overveje hvor længe de mon har gået, og hvor de er på vej hen. Endnu mere er det anledning til undren, når man ser en mand løbe langt væk fra alting. - Hvad har han så travlt med?! Hvad skal han dog nå?! Men til DIre Dawa kom vi da endelig engang lørdag eftermiddag, fandt det hus vi havde lånt af nogle missionærer der var ude af byen, og der slappede vi af resten af aftenen.

Søndag kørte vi til Harrar, som er en meget muslimsk præget by en times kørsel fra Dire Dawa. Der fandt vi en guide, eller han fandt os og så viste han os rundt i byen hele formidagen og lidt til. Han var fin, og vi kom sandelig rundt omkring. Der er 90 moskeer i byen (den største koncentration af moskeer i nogen by i verden), et grøntsagsmarked, huset hvor Haile Selassie (etiopiens sidste kejser) voksede op, en bymur fra 1500-tallet og så er der en fin stemning der. En helt anderledes by end Addis. Begge gode, men meget forskellige.
Mandag blev vi i Dire Dawa, og tog på markeder først på dagen. Om eftermiddagen kørte vi ud for at se om vi kunne se hvad oversvømmelserne for en måneds tid siden havde gjort ved byen. Vi så floden, som nu er helt indtørret, og spurgte os frem til hvor den havde gået til, da den var som højest. Vi kom aldrig ud til de teltlejre, hvor der efter sigende bor flere tusinde mennesker, gjort hjemløse af oversvømmelsen. Det er de fattigste kvarterer, som var blevet hårdest ramt af vandet.Det er svært at forstå at de som næsten intet har, skal have taget det lille de har. Vi så lidt af det samme den aller første lørdag vi var her i Addis, hvor vi tog med fam. Knudsen på tur til Wonji, som også var ramt af oversvømmelse. Der var der 1000 mennesker, der nu boede på den lokale skole, med mange familier i hvert klasselokale, og resten pakket sammen i telte udenfor. Det er specielt at se at det sted der for under to måneder siden har ødelagt så meget med masser af vand, nu bare er tørt tørt tørt.

Vi har haft en rigtig dejlig tur. Det er lidt sjovt at komme nogle hundrede kilometer væk fra Addis, og se hvor anderledes der så ser ud. Øst for Addis går kvinderne meget mere farvestrålende klædt, og det lyser så fint op i landskabet.

Åbenbart er vi stadig ikke afskrækkede af at køre langt, for imorgen tidlig (vi kører kl 06.00) tager vi af sted igen. Denne gang går turen til Bale Mountains Nationalpark, Dodola og Awasa. Vi er tilbage på søndag aften.

Jeg tænker meget på jer derhjemme! Held og lykke med det I står med nu! - Glæder mig over at høre...